Anbefaling

Kære kære Rikke,

Jeg elsker datoer. Har jeg nogensinde fortalt dig det?

Jeg elsker dem, fordi de får mig til at tænke på, hvad der er sket i det år, der er gået, siden det sidst var den dag. Det laver sådan en fin ramme rundt om noget, og det låner mig et kort øjeblik både en lup til at se detaljer og samtidig en helikopter til at flyve op og se helheden fra.

Nytår er noget særligt. Sådan en cyklus ting. Det at vide, at et nyt år ligger der foran mig, helt friskt og fuldt at muligheder og oplevelser og mennesker og følelser og opdagelser. Det synes jeg er vidunderligt at vide. Jeg føler mig så rig. Jeg har før mest brugt nytår til at skabe den følelse. Af renhed og uanede muligheder, men i år er anderledes.

I år er jeg samtidig opfyldt af en dyb dyb taknemmelighed over, hvor anderledes, jeg har det nu, end jeg havde på dette tidspunkt sidste år. Det er svært at gribe om, virkelig svært, for jeg er jo stadig mig, det har ikke ændret sig. Men en grundtone i mig er anderledes. I år er jeg også glad for bare at være mig. I år handler nytår ikke om, at jeg har muligheden for forandring, at genopfinde mig blive en anden. Mere perfekt. Dygtigere. Smukkere. Tyndere. Mere kærlig. En bedre mor. For jeg har fået et glimt af, at jeg allerede er de ting. På nogen tidspunkter. Og knap så meget på andre tidspunkter. Og det er ok. Jeg er så tilfreds. Og glad. Og lykkelig. Og elsker at være mig. Og det har du vist mig vejen til. Tak tak tak, vidunderlige menneske.

Jeg glæder mig til at følges med dig endnu et år og lade mig flyde med i tillid til, at der ligger mere dejligt liv til mig foran mig.