At starte på Grundforløb i selvværd er den bedste beslutning jeg har taget og den bedste investering jeg nogensinde har gjort.Heidi Korngaard

Jeg har haft det skidt i mange år og har ikke rigtigt kunne få bugt med det.

Jeg var aldrig glad, og var meget ked af det. Jeg ville bare være alene og mig selv, for så skulle jeg ikke forholde mig til, at folk skulle kunne lide mig. Jeg lukkede mig inde og lukkede meget sjældent andre ind, for så var jeg sikker på ikke at blive svigtet igen.

Jeg endte dog med at lukke min kære mand ind, men efter vi fik børn er alle de gemte følelser poppet op med raketfart. Jeg blev mere trist og slog mig selv konstant oven i hovedet, fordi jeg var en dårlig mor og var i gang med, at svigte mine børn bigtime. Jeg altid var sur og trist, og har flere gange sagt til min mand, at nu måtte vi altså gå fra hinanden, for han og børnene, var meget bedre tjent uden mig.

Der var ingen glæde i mit liv og hver dag var en kamp at komme igennem.

Jeg har tit tænkt det kan da ikke være rigtigt at livet skal være så hårdt og trist, men jeg har ikke kunne se vejen ud og har derfor troet den ikke var der. Men det er den! Jeg vidste det bare ikke. Det ved jeg nu. Det ER muligt at ændre. Jeg er så taknemmelig for Rikke og det her forløb. Fordi nu, efter næsten at være igennem grunduddannelsen hos Rikke, mærker jeg, at der er noget mentalt der har ændret sig for mig. Jeg har flere gode dage end jeg har haft. Flere dage hvor jeg er glad. Hvor jeg mærker overskud.

Jeg er ved at forstå, at når andre mennesker ikke er søde ved mig, så handler det om dem, og ikke om mig, og det hjælper mig meget.

Rikkes måde at skrive på talte til mig og jeg følte, at her var en der forstod mig. Det havde jeg aldrig prøvet før. Jeg var enormt skeptisk inden jeg meldte mig til forløbet, da jeg synes det var mange penge og fordi det bestod af en stor gruppe kvinder jeg skulle forholde mig til.

Men den tillid og tryghed jeg har oplevet i gruppen er helt fantastisk og jeg er meget imponeret over hvor hurtigt jeg følte jeg kendte de andre og hvor meget de hjælper mig. Gruppen på facebook har reddet mig mange gange, det er så dejligt at når jeg føler lokummet brænder, så kan jeg skrive der inde, og hurtigt er der nogen, enten Rikke eller en af de andre der kommer med hjælpende ord. Jeg er så glad for at jeg har valgt at investere i mig selv og mit liv.

Nu er det min tur til at leve og være glad.

prev next