Jeg kunne ikke se, at det var mig selv, der spændte ben for alle mine drømme – før jeg startede på grundforløbet. Lidt efter lidt gik det op for mig, at jeg selv satte begrænsninger for mig selv – ikke min kæreste eller mit forhold.Helene Hagemann

Mit forhold til min kæreste var virkeligt dårligt, da jeg startede hos Rikke. Vi skændtes meget, jeg synes, han var frastødende på flere planer, og jeg drømte om et liv alene, hvor jeg kunne realisere mig selv, møde drømmemanden og gøre alt det, som mit forhold satte en stopper for. Jeg begyndte at lægge mærke til, at jeg ikke kunne unde mig selv de gode og mest simple ting: dejlig mad, tid til at tisse (og i det hele taget bare være alene på toilettet uden at tillade at tre børn hang mig om benene imens), vand i stedet for bunker af kaffe – og søvn i stedet for serier.

Og jeg begyndte også at lægge mærke til, at jeg heller ikke kunne unde mig selv det gode, når det kom til relationen til min omverden og til mig selv:

Jeg talte grimt om og til mig selv, tog aldrig imod komplimenter

Jeg fokuserede ofte på noget negativt ved andre mennesker og lod mig irritere over det. Og i mit forhold til min kæreste havde jeg konstant travlt med, hvad han burde eller kunne gøre for mig – og at han aldrig gjorde nok for mig.

Sådan så min hverdag og mit tankemønster ud – lige indtil jeg sammen med Rikke fik optrevlet, at mit liv – og følelsen af at have et dejligt liv, der indeholder alt det, jeg gerne vil have – ikke handler om, hvordan andre mennesker behandler mig, men om hvordan jeg behandler mig selv!

At jeg skal turde mærke, hvor mine grænser går. At jeg skal turde sige fra og til, når jeg mærker et nej eller et ja trænge sig på – uanset hvad andre mennesker mener, eller hvor deres grænser går. Så længe jeg respekterer mig selv og andre mennesker er jeg godt på vej.

Jeg skal turde se fortiden i øjnene. Turde acceptere den, og også turde begynde at behandle mig selv sødt – selvom jeg har en erindring om, at fortiden ikke har været god ved mig. Jeg skal turde ændre min indstilling til mig selv – turde synes at jeg er god nok, selvom jeg er anderledes end andre og selvom jeg ikke altid gider, at være sammen med mine børn eller min mand.

Jeg skal turde begynde at give mig selv egentid – tro på at jeg er det værd, uanset om jeg før har tænkt anderledes. Når jeg begynder at behandle mig selv med respekt, begynder jeg også i det små at behandle menneskene i min verden på samme måde.

Jeg begynder at tænke at min kæreste slet ikke er så ringe endda, fordi jeg værdsætter mig selv. Jeg begynder at være tålmodig med mine børn, fordi jeg tilgiver mig selv. Jeg begynder at se mine venner med kærlighed, fordi jeg giver mig selv, hvad jeg fysisk og mentalt har brug for.

Rikkes forløb lærer mig den slags ting – og jeg kunne blive ved med at remse op. Jeg kunne blive ved og ved med at følge hende, for hun er Guds gave til kvinden – altså udover manden.

Hvis det ikke var for Rikke, er jeg sikker på, at jeg var på vej væk fra mit forhold til min kæreste nu. Og det skal da også ærligt siges, at jeg flere gange undervejs i Rikkes forløb har været på vej væk fra ham. Men til forskel fra før har jeg kunnet skrive inde i gruppen og har dermed fået vendt situationen og følelserne, og har fået redskaber til, hvordan vi skulle komme videre.

Min helt klare motivation for at melde mig var mit halvdøde forhold til min kæreste. Men udover at få kigget på den del, har jeg fået kigget på alle de øvrige temaer, der rører sig i mit liv. For det har vist sig at det hele hænger sammen for mig: ved at se på hvad jeg har brug for og handle på det, er jeg blevet meget gladere for at være i verden. Ikke blot er min kæreste og jeg kommet tættere på hinanden og har fået et mere ærligt forhold.

Forholdet til mine børn er blevet langt mere kærligt.

De har fået en autentisk mor, som de trygt kan læne sig op ad.

Og jeg mærker så tydeligt effekten af min ændrede opførsel hos dem. Før havde jeg en stor dreng, der ikke gad nusse og kramme med mig . Fordi jeg har fået kontakt til mig selv nu, har jeg også fået ham tilbage. Han putter sig ind til mig og tør vise sine grænser i langt højere grad.

Det gør mig så stolt, for jeg vil jo gerne have nogle børn, der vokser op og kan mærke deres sunde og naturlige grænser. Og det er de ved at lære nu. Fordi jeg er ved at lære det. Og fordi jeg efterhånden tør være mig uden at dømme mig, ser jeg, at der automatisk bliver mere plads til dem.

Måske blev det lidt langhåret her til sidst, men bottom line er: tag det forløb! Det redder forholdet til dig selv, din mand, dine børn, din familie i øvrigt og dine venner. Intet mindre. Det burde hedde: du redder selv dit liv

Og nu tænker du måske:

“Jaja, der findes masser af den slags selvudviklingsudbud. Hvorfor skulle det her være noget særligt?”

Og det tænkte jeg også selv, før jeg startede. Men her er forskellen:

Rikke kører et online-forløb, hvor man stort set altid kan få kontakt med hende. Ofte, når jeg har en udfordring, har jeg brug for råd og sparring ret hurtigt. Og det får jeg inde i facebook gruppen. Jeg skal ikke vente en uge på en terapeut, hvor jeg så ikke kan huske problematikken, når jeg kommer derhen.

Og hvad der er helt fantastisk – og nærmest umuligt er:

At Rikke læser mig og de andre kvinder helt spot on, på trods af at det primært foregår i et online-forum.

Rikke kan tale til og med kvinder på en måde, jeg aldrig har oplevet før. Hun går lige i hjertet på dig

prev next