Jeg var ikke rigtig glad, jeg var ikke rigtig ked af det. Jeg planlagde hele tiden nye projekter og glemte konsekvent at være tilstede i nuet. Jeg kendte efterhånden ikke mine interesser og værdier, og spurgte du mig hvad jeg elskede, kunne jeg ikke svare.Jannie Grauballe Ottsen

Jeg meldte mig til Grundforløb i selvværd fordi jeg ville være lykkelig, jeg ville mærke livet og mærke mig selv. Jeg råbte meget højt, jeg skældte ud, jeg planlagde, jeg koordinerede, jeg var skrap, og generelt var jeg meget lidt kærlig over for min familie, mine venner og i høj grad mig selv. Kort sagt var jeg blevet en udgave af mig, som jeg ikke kunne genkende, og værst af alt, en udgave som jeg ikke brød mig om.

Har mit liv så ændret sig? JA, kort og præcist, det har det!

Jeg er ikke i mål, og måske kommer jeg det aldrig helt, men jeg er på vej, og jeg er i en proces – en rigtig god proces. Jeg forstår min krop, og jeg forstår hvorfor og hvordan det hænger sammen, når jeg reagerer på mine følelser. Jeg formår endda at skabe kropskontakt og lytte til den det meste af tiden.

Jeg er mere i nuet, jeg er mere nærværende, jeg råber knap så meget og vigtigst af alt så elsker jeg igen! Jeg elsker mine børn, min mand, min familie og mine venner, men vigtigst af  alt, jeg elsker MIG!

Rikke er det skønneste menneske, hun  er unik, hun er favnende og hun er det bedste der er sket for mig og min familie! Hun har vist mig veje jeg ikke anede eksisterede, og hun har som ingen anden formået at være der for mig, så jeg turde se mine største udfordringer og traumer i øjnene, og hun har støttet mig og passet på mig hele vejen.

Mit forløb stod til at slutte i december 2016, men jeg er slet ikke parat til at stoppe min rejse. Jeg vil lære mere og jeg glæder mig mere end nogensinde til at fortsætte min rejse på Mentoruddannelsen sammen med Rikke igen i 2017.

prev next