Det handler om at leve

Det handler om at leve

-“Åh hvor jeg glæder mig til mit liv ikke har flere bump”, siger mennesker jeg arbejder med ofte.

Og sådan tror jeg der er rigtig mange der tænker. Især når de går i gang med terapi og selvudvikling. De glæder sig til at livet bliver let og lyst. Og ved du hvad?

I´m here to tell you. That will never happen.

Og ved du hvad?Det er heller ikke meningen.

Forestil dig det her:

Du sidder i din bil. På passagersædet. Din pæne, søde, dejlige kæreste styrer. Motorvejen er ryddet for biler, og i kører på fuld drøn. I kører i en smuk grøn skov. Ungerne sidder bag i. (de er stille) Din perfekte latte bliver ved med at være den perfekte temperatur, og koppen bliver ved at være fuld. Motorvejen er stadig ryddet for biler. I kører stadig i en smuk grøn skov Radioen spiller din yndlingssang. Om og om igen. Din kæreste fortæller den samme vittighed for 30. gang. Du skruer på radioen for at finde noget musik med tempo. Alle kanaler spiller din yndlingssang. Der er stadig en lige og frygtelig tom motorvej foran jer. I ser stadig på grønne træer.

Er du lige ved at dø af kedsomhed?

Er det nu du begynder at prikke til din kæreste? Bare for at få en reaktion? Drømmer du om at der opstår kø? Bare for at der sker noget nyt? Selvfølgelig gør du det. For et liv uden bump er ikke et liv. Det er ikke meningen vi skal leve perfekte pastelfarvede liv. Det er ikke det hverken terapi, coaching eller udvikling handler om, hvis du spørger mig. Det handler om at leve. Med hud og hår. Gi’ alt hvad du har i dig.

Grine. Græde. Leve.

Det handler om at lære at behandle dig selv og andre pænt, når der opstår bump på vejen. Om at møde verden og udfordringerne med oprejst pande og troen på, at alt løser sig på den ene eller den anden måde. At vide, at uanset hvad der sker, så holder du med dig. Passer på dig. Hepper på dig.Det er det det handler om.

Det handler om at leve

At blive stående med fødderne solidt plantet i jorden lige midt i stormen. Ikke om at sidde på en fin gråmeleret sofa uden pletter.

For alt det pæne bliver så uendeligt kedeligt i længden.

Vil du lære hvordan man gør? Læs mere lige her

 

 

MODTAG INSPIRATION TIL MERE OVERSKUD OG ENERGI I DIT LIV

TILMELD DIG BREVE FRA RIKKE