Vi har alle sammen hvert vores badekar. Ja altså måske ikke lige sådan et ægte et. Men vi har alle sammen det badekar der er vores liv. Det badekar der omslutter os. Som vi sidder i og betragter resten af verden fra. Det vi taler ud fra. Det vi forstår ud fra. Det vi lever i.

Vi har alle sammen hvert vores badekar:

  • Din mand har et
  • Dine børn har hvert deres
  • Din mor har hendes eget
  • Dine veninder og søskende har også et hver
  • Du har et

Uanset hvor meget du synes dit er nederen, så har du et og det er godt, at vi har et badekar hver. For så kan vi selv bestemme, hvordan der skal være, i vores badekar.

Vi kan selv bestemme temperaturen. Om vi vil have sæbe med eller uden parfume. Om der skal badesalt i. Og hvilken musik der skal køre i baggrunden. Det er også kun den der ligger i badekarret, den der er skabt til at ligge i badekarret, der ved hvordan temperaturen er bedst. Og hvilken duft.

Det er KUN badekarrets ejerkvinde (eller mand) der kan sidde inde i badekarret og mærke hvornår det føles godt og fyldt og rigtigt. INGEN andre.

Den som badekarret mærke kan, det er badekarrets ejermand.Rikke Klindt

Så hvis du ligger i dit badekar, og har skruet fuldt styrke på den måde der passer præcis for dig, så er du godt kørende, MEN…

Problemet er at:

Mange af os ligger ikke og slapper af i vores eget badekar. Nogle af os (og jeg nævner ingen navne) hopper rundt i alle de andres. En del af os render rundt og forsøger at sikre, at alle de andre har en god badeoplevelse. Måske genkender du det?

  • Du tjekker deres badevandstemperatur
  • Reder dem fra de parabener som du selv synes er skrækkelige
  • Du hælder badesalt i i rette mængde
  • Tjekker badevandstemperaturer med albuen
  • Skifter baggrundsmusikken til et nummer med et lavere tempo fordi du VED, at det er det der er brug for

Hvorfor?

Fordi mange forskellige ting. Der er flere forskellige muligheder:

  • Måske fordi du tror, at du ved bedre end dem.
  • Måske fordi du er pisse bange for at svigte.
  • Måske fordi du godt ved, at vandet er kogende i dit eget kar, og det gør ondt ad helvede til når du er der, og derfor flygter du.
  • Måske fordi du er bange for at de bliver sure på dig, eller ikke kan lide dig, hvis du ikke gør dig nyttig.
  • Måske fordi du har lært at det er egoistisk at sørge for sit eget badekar først.
  • Måske fordi du tror du ikke er mere værd
  • Måske fordi du ikke kan mærke hvad der er brug for i dit badekar.
  • Måske fordi du tror det er kærlighed og at det bagefter skal gengældes og så kommer der nogen og fylder dit?

Alle mulige grunde. Men alt i mens du render rundt, og reder alle de andres badeoplevelser, så er der tomt i dit eget badekar. Der er ikke nogen hjemme. Der er ikke nogen der kan mærke, om vandet er for koldt. Eller om vandet i virkeligheden lige så stille er sivet ud. Pladen med baggrundsmusikken er gået i hak. Stearinlysene på kanten er brændt ned. Gulvvarmen er ikke blevet tændt. Og der lugter lidt af kloak. Det er så længe siden, at du var forbi dit eget badekar og sørgede for at gøre det lidt lækkert. Og nu er der koldt, klamt og der lugter. Og du kan ikke forstå hvorfor. Du undrer dig faktisk over hvorfor. Og du tror måske, at det er ydre omstændigheder der gør, at dit badekar er så trist som det er.

Men i virkeligheden er det fordi, at du ikke har passet det. Du har ikke været forbi. For du har drønet rundt og sørget for alle de andres. Du har faret fra Herodes til Pilatus i håbet om, at du på et tidspunkt er så meget med på alle de andres badekar, at der til sidst kommer en pause. Et mellemrum. En ferie. En fritime. Hvor der er plads til dig.

Men ved du hvad? Der er altid et badekar der trænger til tilsyn. Du løber ikke tør for tomme badekar. Det kommer aldrig eller meget sjældent til at ske. Det er grund nummer 1 til at starte med dit eget.

Og ved du hvad mere? De andre er ikke engang glade. De værdsætter ikke engang det du har gjort. De er slet ikke taknemmelige for, at du har tilsidesat dit eget badekar, for deres skyld. En del af dem brokker sig faktisk over at du ikke har klaret deres bad godt nok. At du har sørget for den forkerte temperatur og at de ikke kan lide duften af sæben. De synes faktisk ikke engang, at der er nok vand i deres badekar. Det er grund nummer 2 til at starte med dit eget. Har jeg ret?

Og for at imødekomme deres brok og utilfredshed, så drøner du tilbage til dit badekar med din øse for at tømme resterne så du kan dele bare lidt mere ud. Til de andre. Men dit badekar er tømt. Fuldstændig. Der er ikke mere vand tilbage. Du har øset og øset, og du har glemt at sørge for, at fylde badekaret op, så der var nok at øse af. Og nu er der tomt. Det er slut. Der er ikke mere at give af.

Uanset hvor meget du råber af dit badekar. Uanset hvor meget du rusker i det. Så er det bare tomt. Og det vil det blive ved med at være, indtil du fylder det op. Er det her du er nu? Eller måske ikke helt endnu. Måske er der stadig lidt små koldt vand på bunden af badekaret?

Det er min fineste hensigt, at få dig op af de andres badekar, og bakset dig ned i dit eget. Huske dig på hvordan du tænder for vandet. Minde dig om hvilken en badeolie du bedst kan lide. Og understrege hvor vigtigt det er, at din krop er sænket ned i dit badevand, og din nabo i hans eget badevand.

Og hvis han mangler vand. Hvis han er løbet tør for sæbe. Når hans stearinlys er brændt ned. Så er det hans ansvar, at bede dig om hjælp. Spørge om han må bede om lidt af dit vand. Og så er det dit ansvar at tjekke, om der er vand nok i dit badekar til at du kan dele. Er der ikke det, så har du behov for at fylde op.

Og SÅ kan du dele. I stride strømme 

 

 

Grundforløb i Selvværd er for dig der gerne vil lære at blive bedre til at fylde dit badekar op- læs mere her


MODTAG INSPIRATION TIL MERE OVERSKUD OG ENERGI I DIT LIV
TILMELD DIG BREVE FRA RIKKE