Hvad er forskellen på selvværd & selvtillid og hvordan kan vi arbejde med det? Se med i videoen her, hvor jeg forklarer lige netop det.

6 sikre tegn på at du får bonus i dit liv ved at arbejde med dit selvværd.

1 : Du sammenligner dig med andre

Uanset om du altid vinder sammenligningen eller altid taber, så viser selve sammenligningen at dit selvværd trænger til arbejde, fordi det viser, at du dybest nede tror, at der findes et hierarki, hvor vi kan måle mennesker på en række parametre, for at fastslå deres værdi.

2 : Du har svært ved at mærke dig selv, dine behov og dine følelser

Når du slet ikke mærke noget, eller du er dybt forvirret over alt det du mærker, så er det et stensikkert tegn på, at dit selvværd har brug for et brush up, fordi når du ikke mærker, eller har svært ved at finde rundt i det du mærker, så er det fordi du på et tidspunkt har følt at det var bedst at du fjernede dig fra at være dig. Og nu er du blevet dygtig til at være noget andet end det du egentlig er. Når du laver et grundigt brush up på dit selvværd, så mærker du klart og tydeligt, at din eneste opgave, det eneste der giver mening, er at være hundrede procent dig – og stolt af det

3 : Du står ikke ved dig selv og dine grænser

Når du siger ja når du mener nej og nej når du mener ja, er det et stensikkert tegn på et selvværd der har brug for træning fordi, det betyder, at du tror du skal omforme dig, for at passe ind, være god nok, ikke være til besvær.

4 : Du bruger tid på at gruble over hvad andre tænker om dig eller forventer af dig

Når du bruger en (stor) del af din tid på, at være optaget af hvad andre mennesker tænker (eller siger) om dig, så er det (blandt andet) fordi, du tror at du er en lille smule forkert.

5 : Du presser dig selv

Når du presser dig selv, har du et underliggende tema om, at du ikke er nok som du er. Når du lærer at mærke at du har værdi som den du ER, og ikke for det du gør og kan, behøver du ikke længere at presse dig for at opnå det du vil med dit liv.

6 : Du kritiserer dig selv

Når du hele tiden taler grimt til dig og slår dig selv oven i hovedet med en tung stegepande, har du en indre følelse af utilstrækkelighed, uanset hvordan dit liv ser ud. Når du træner dit selvværd, så opnår du en indre følelse af succes, uanset hvordan dit liv ser ud

Hvad skal der til før du kan have en hverdag med overskud og energi?

På online-kurset, Selvværd no 1 har du fokus på at fylde dig op med energi og overskud. I 4 trin lærer du hvad der skal til for at du kan leve et balanceret liv hvor du mærker hvornår du skal skrue op og hvornår du skal skrue ned.

Det handler om at du lærer at blive din egen bedste ven ved at lære at mærke og opfylde dine behov. Det er nemlig den stensikre vej til øget selvværd.

LÆS MERE