MIne krav er urealistiske

Reglerne har altid været anderledes for mig, end for resten af verden. Altså mine regler. Mine krav til mig, har altid været højere og skrappere, end mine forventninger til andre mennesker. Mine krav til mig selv er urealistiske.

Jeg har altid sagtens kunne rumme, at andre mennesker var trætte og uden overskud, og at jeg derfor tog et ekstra nap. Jeg har altid set det som en selvfølge, at jeg skulle melde mig som frivillig, men aldrig forventet det af andre. Jeg har altid haft forståelse for andre menneskers nej, men ikke for mit eget. Og jeg er ikke alene. Sådan har du det højst sandsynligt også.

Det har alle de jeg har i konsultation, og alle de der deltager på mine forløb. Vi har andre spilleregler for os selv, end for resten af verden.

Og ved du hvad? I min optik handler det om mindreværd. At vi tror, at vi først er lige så meget værd, som de andre, når vi har bevist det. Og det er et hårdt liv. For det er et enormt hårdt pres at leve under.Mega.

I sidste uge vejledte jeg en fantastisk kvinde. Sådan en ansvarsfuld, hårdtarbejdende, overskuds-kvinde. Hun havde, i de seneste par måneder, været ude for nogle voldsomme oplevelser. Altså som i virkelig voldsomme. Og pludselig havde hun for første gang i sit liv, fået slemme angstanfald. Foster-stillings-angst-anfald. Hendes læge havde sygemeldt hende. Da hun havde været sygemeldt i en uge, bookede hun en samtale hos mig.

-“Jeg vil gerne have hjælp til at komme tilbage på arbejdet”, sagde hun

-“Hvorfor vil du gerne tilbage på arbejdet?” spurgte jeg.

-“Jeg har været syg længe nok. Jeg tror mine kollegaer er trætte af at gøre mit arbejde. Og jeg tror min chef er ved at have fået nok.”

-“Ok. Så du tror, at hvis din kollega meldte sig syg i en uge pga angstanfald og noget der ligner post traumatisk stress, og havde været udsat for (og så nævnte jeg alle de helt surealistiske oplevelser hun havde været udsat for igennem de seneste måneder), så var det du ville tænke om hende? At nu skulle hun bare tage og tage sig sammen, så du ikke skulle passe hendes arbejde?”

-“Njjjaaee”

-“Hvorfor er reglerne anderledes for dig?”

Og det er præcis det. Hvorfor er reglerne anderledes for dig?

mine forløb der bruger vi et helt simpelt redskab til at komme det her til livs.

Vi stiller os selv spørgsmålet:

Hvad ville du råde din aller mest elskede veninde til at gøre, hvis det var hende der stod i din situation?

Så enkelt er det. Begynd at stil dig selv det spørgsmål, og følg dine helt fantastiske, kærlige og velmenende råd.

Så er du godt på vej.

 

 

MODTAG INSPIRATION TIL MERE OVERSKUD OG ENERGI I DIT LIV

TILMELD DIG BREVE FRA RIKKE