Skobutikken

Jeg tænker på forskellen mellem krop og hoved som en skobutik. Du er kroppen, og ekspedienten er hovedet. Ekspedienten ved alt om sko!

Hun (hovedet) ved hvad der er moderne og hvad der klæder dig.

Du (kroppen) mærker hvad der falder i din smag og hvad der passer dig.

Så lad os lige lege, at du skal købe en sko.

Trin 1 i sko-indkøbseksemplet, er, at finde en sko som du (kroppen) kan li’.

Uanset hvor meget ekspedienten kan bryste sig med at vide, hvad der lige præcis er det rette for dig, så er det KUN dig der kan fornemme, om du synes skoen er pæn. Uanset om hun ved ALT hvad der er at vide, om fashion og typer og alt det kloge som skoekspedienter nu ved (og det er ikke så lidt), så er det KUN dig, der kan mærke den der begejstring når du ser den helt rigtige.

Trin 2 i sko-indkøbs-eksemplet er, at finde en sko der passer.

Og NU slår ekspedientens evner virkelig igennem. Hun (hovedet) ved ALT om hvilken pasform og størrelse din sko skal have. Hun er uddannet i det her venner!! Men uanset hvor meget hun (hovedet) ved, så nytter det ingenting uden at du mærker efter hvordan skoen sidder på dig. Det er KUN dig, der kan mærke om skoen klemmer. Hvis du lader dig overtale, og køber et par sko, som du ikke synes er pæne eller ignorer at skoen klemmer om lilletåen, så vil skoene komme til at stå ubrugte i hjørnet af skabet.

Og det er præcis derfor, at kropskontakt er vigtigt. Det er kun når du mærker dig, at du har muligheden for at vide hvad der er rigtigt for dig og vælge et liv der passer så meget til dig, at det føles som om du altid går rundt, i de der yndlingssko, der sidder på din fod som om de var syet til dig.

 

 

 

MODTAG INSPIRATION TIL MERE OVERSKUD OG ENERGI I DIT LIV

TILMELD DIG BREVE FRA RIKKE