Ja hatten

En stor del af de kvinder jeg arbejder med, arbejder i relationsarbejde.  Enten med borgere, børn, klienter eller kunder.  Som udgangspunkt oplevede de, at de valgte det fag, der passede godt til dem. De var glade for at blive pædagoger, skolelærere, fysioterapeuter, bankassistenter, sygeplejesker osv.

  • De kunne godt lide uddannelsen.
  • De kunne godt lide arbejdet.
  • De kunne godt lide kollegerne
  • De kunne godt lide relationerne.
  • De kunne godt lide at se andre mennesker i øjnene, og gøre deres bedste for at hjælpe.

Det føltes godt og de gav alt hvad de havde i sig. (og måske lidt mere end det?)

Det føltes godt- I hvert tilfælde i noget tid. 

Så begyndte det….det drænende.  Lige så stille føltes det, som om gejsten og arbejdsglæden og overskuddet fes ud af dem.  Som om de havde fået hevet proppen ud af bunden af badekarret og ikke kunne finde den igen.  Og det blev en kamp at komme op om morgenen.

De oplevede deres kolleger som uprofessionelle.

Deres chef endnu mere.

Borgere, børn, kunder og klienter blev irriterende og drænende

Bevares. I perioder er der dyb mening, men det meste af tiden handler det om, at de er nødt til at tage sig sammen for at tage på det der job,som de engang glædede sig til at skulle møde ind til.  Og inden længe tror de,  at det i virkeligheden slet ikke var det job der var meningen at de skulle have. De tror de har valgt forkert og nu bruger de deres kræfter på,  at svinge mellem at give op – mens de donker sig selv oven i hovedet og at presse sig selv- mens de også gonker sig selv oven i hovedet!

Så de leder efter andre jobs.  Andre muligheder.  Og imens får jobbet det bedste af dem og familielivet får det værste.

Kender du det?

Du strækker dig så langt som det overhovedet er muligt. Prøver virkelig at imødekomme. Det er jo børn, borgere, klienter, kunder vi har med at gøre her!

“Der er ingen vej uden om, Rikke. Sådan er det for alle pædagoger, bankassistenter, fysioterapeuter, lærere (indsæt selv dit erhverv)
Vi er nødt til at tage ja-hatten på, ellers er der nogen der lider.”

Men ved du hvad? Det dur ikke.

Den der skide ja-hat, er ikke en vi kan eller skal, tvinge på. Det giver ingen mening!

Arbejdsglæden forsvinder,  når du forsøger at yde mere end du har i dig og når du forsøger at tvinge den hjem på viljen, så går det slet slet ikke i den retning du havde drømt om.

Du bliver træt. Ugidelig. Irriteret. Syg. Og i værste tilfælde går du ned med stress.  Det bliver en ond spiral,  hvor du i forsøget på at være nok,  ender med at være så slidt,  at du er tvunget til at være alt alt for lidt.

I virkeligheden er det en helt anden vej du skal. Ikke den modsatte. Du skal ikke have nej-hatten på, men du skal have hattene af,  komme ned i kroppen,  og mærke hvad du har at give af,  mærke hvad du har brug for, og handle ud fra det vi mærker.

Af med ja-hatten, den spænder ben for dig.Rikke Klindt

Mentoruddannelse

På Mentoruddannelsen arbejder du med relationer. Du lærer at facilitere andre menneskers arbejde med selvværd.

Hun har rummet hele mig når jeg har skreget i sorg, afmagt og vrede.Mette Pedersen, om Mentoruddannelsen

Ulig mig – blir dette ind til benet og specifikt; det har jeg bl.a. fået med mig fra Rikkes grund- og mentoruddannelse. Jeg genkender nu mig selv, mine værdier og det at være i integritet med mig selv og de mennesker jeg omgås. Jeg ved hvor jeg vil hen, nyder processen og har mig selv og min krop med mig, som guide.

Rikke har vist mig et rum smækfyldt med ubetinget kærlighed. Altid er jeg blevet mødt med kærlighed, så jeg har fundet tillid i også at leve ude i virkeligheden som hele mig og ikke kun den lyse, lette, lækre, rummelige, pæn pige model. Vi har sparret, grinet og grædt lag for lag af ind til det der er kernen af mig.

Ikke altid sjovt at kigge indad, men det HELE værd.

Læs flere anbefalinger her

MODTAG INSPIRATION TIL MERE OVERSKUD OG ENERGI I DIT LIV
TILMELD DIG BREVE FRA RIKKE